Obligatoriske fag

På Rovvig Efterskole kan du følge alle de almene boglige skolefag. Vi tilbyder prøveforberedende undervisning på 9. og 10. klassetrin.

Alle elever har dansk, matematik, engelsk, historie og samfundsfag. Fagene ligger samlet så der er rig mulighed for sjove og spændende projekter. Alle fag følger de vejledende læseplaner – vi prøver at nå arbejdet i skoletiden, så du ikke bliver overbebyrdet med lektier. Du kan vælge tysk, fransk og fysik i både 9. og 10. klasse.

For 9. klasse er geografi og biologi også obligatorisk. Begge fag bruger vores fantastiske natur som en stor del af undervisningsrummet.

Dansk
Undervisningen forbereder eleverne til Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) i 9. klasse og Folkeskolens 10. klasses prøve (FS10). Vi arbejder med sproget, det skriftlige og det mundtlige udtryk. Gennem arbejdet med forskellige tekstgenrer og metoder udvikler eleverne deres sproglige opmærksomhed. Undervisningen veksler mellem tema- og projektundervisning og danskfaglige forløb. Der afleveres flere skriftlige fremstillinger i løbet af året.

Matematik
Undervisningen forbereder eleverne til Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) i 9. klasse og Folkeskolens 10. klasses prøve (FS10). Vi arbejder på at give dig et godt og lærerigt forløb, så du kan lære det, du skal bruge på den uddannelse du senere vælger.
Har du svært ved matematik, har vi et hold du kan komme på, hvor vi arbejder individuelt og hvor du kan arbejde i dit tempo.

Engelsk
Engelskundervisningen er bygget op om 4-5 emner årligt som f.eks: USA’s historie, racisme, musik, Elvis, Martin Luther King, Australien, Sydafrika og Ung i UK. Faget er altså både sprogundervisning og orientering om aktuelle forhold i engelsktalende lande. Vi undersøger og beskriver emnerne gennem samtaler, tekster, film, internet, skriftlige opgaver, rollespil, fremlæggelser, foredrag og stile. Du kan gå til prøve i engelsk på både FSA og FS10 niveau. Holdene i engelskundervisningen har de seneste år været delt op efter niveau.

Historie
Som Grundtvig-Koldsk skole har vi en lang og stærk fortælletradition. En del af fortællingerne er med historisk indhold. Derudover har 9. klasse historie og de går til prøve i faget, hvis det udtrækkes.

Samfundsfag
Samfundsfag på Rovvig Efterskole handler om at debattere, om at tage stilling og om at få indsigt i hvad der foregår i det danske samfund og ude i verden. Vi ser på hvordan Folketinget arbejder ved at spille vores Folketingsspil med partier, lovforslag og debat. Vi tager aktuelle begivenheder op og debatterer dem, ser TV-dokumentarer og film. I samfundsfag oplever du, at verden har flere nuancer og arbejder med at forstå den verden, du er en del af. Hér får du også mulighed for at øve dig i at få mere indflydelse.

Geografi (9. kl.)
F
aget geografi handler om : Atmosfæren, Bruttonationalindkomst, Cummulusskyer, Dødelighed, Efterskælv, Føhn- vinde, Gibraltar, Havstrømme, Isobarer, Jordskælv, Kina, Lavtryk, Monsun, Naturkatastrofer, Olie, Pascal, Quebec, Rudkøbing, Sortehavet, Tsunami, Understrøm, Vestenvind, Waikiki, Xantia, Ystad, Zanzibar, Ærø, Ø-grupper og Ålestrup. Vi skal vide noget om den jord, vi lever på – og dagligdagen mange steder i verden.

Biologi (9. kl.)
Vi underviser på Rovvig med fokus på den natur vi har uden for døren. Målet er et godt resultat ved den afsluttende prøve og at lære noget om livet. Emnerne er mange: dyr og planter, økologi, forurening, mennesket og vores anatomi, sundhed, ernæring, sex og forplantning, genetik, landbrug, m.m. Vi bruger lærerbøgerne BIOS og egne materialer i undervisningen. Prøven afholdes elektronisk.

Rovvig Efterskole tilbyder ikke kristendomskundskab som fag.

Følg os på Facebook

via Facebook

Klik her og bliv medlem af
Rovvig Efterskole på Facebook

TJEK OS UD

Kom og Besøg os

Vi vil gerne se dig på skolen og vise dig alt det, du kan komme til at opleve. Lav en aftale med det samme!

Book et
besøg!

Galleri

Se her hvad vi har oplevet!

Se vores galleri!